Har du nogensinde haft lyst til at være en DJ, og have din egen radiostation? Det kan du faktisk nu. Ganske gratis endda. Du må dog ikke spille andres musik medmindre du har rettigheder til det pga. loven om ophavsret.

FreeStreamHosting

er en gratis radiohosting. De tilbyder gratis SHOUTcast-hosting, så du ikke behøver have en computer stående tændt 24/7 med port 8000 eller lign. stående åben.

De er reklamefinansieret. De har dog et stort minus. Jeg har ikke oplevet deres afspiller virker endnu, så du skal ind og tilføje hver enkelt besøgende til en liste over besøgende der skal have speciel adgang til at lytte, og give dem adressen til SHOUTcast serveren. Udover det slukker serveren automatisk indimellem når du ikke streamer, så du bliver nødt til at tænde den igen fra et online panel for at kunne streame, og tilføje personerne der skal have speciel adgang igen.

Update: Det store minus er fjerntet! Det viser sig efter jeg talte med support at jeg havde et alt for sikkert password. Så undgå at bruge andet end tal og bogstaver til stream- og admin-passwordet.

Dette indlæg bliver lidt længere, og lidt mere teknisk end normalt. Grundet længden og kompleksiteten af artiklen, starter jeg også med at give dig konklusionen – hvis du så vil have påstanden underbygget, kan du jo vælge at læse resten af artiklen.

Konklusion: 32bit er højst sandsynlig den version du bør vælge, og holde dig til de næste 2-3 år.

Og her kommer forklaringen – jeg starter helt basalt, så er du nogenlunde teknisk funderet, kan du bare rulle længere ned i artiklen, hvor der kommer mere kød på.

Bits’Nbytes – hvad er det?

Bit er synonym for det digitale, og udtryk for, at alting bliver målt i ledninger der enten er strøm på, eller er slukket. En bit er med andre ord en talenhed, der kun kan holde værdien 0 og 1. Dette er også forklaringen på, hvorfor det binære talsystem ofte bliver vist i forbindelse ed IT. Det binære talsystem fungere ligesom vores 10-tals system, men har altså kun 2 tal – 0 og 1. For at runde disse værdier af, så er én byte et tal bestående af 8 bit (eks: 01001011), og er interessant, fordi det er netop den mængde bits der bliver brugt til at skrive ét tegn. Har du8 bit, kan du kombinere 0 og 1-taller på 256 måder – så de spænder fra 00000000 til 11111111, eller fra 0 til 255, skrevet med decimal-tal.

32 bit og 64 bit – hvad er forskellen?

Din computer består af en stribe enheder, hvor hukommelse eller RAM er en del af det. Når en computer skal tilgå data, for eks. at ligge 2 tal sammen, så skal den hente det ene tal på én adresse i hukommelsen, og det andet tal på en anden adresse. En 32bit computer, har 32 bit til at skrive adresser med – det svarer til at den har 4.294.967.295 adresser den kan tilgå – det tal kaldes også 4 Gigabyte, og vi tal her om computerens adresserum eller dens evne til at allokere hukommelse.

Har du 64bit at gøre godt med er tallet betydelig større, du har pludselig et adresserum på 18.446.744.073.709.551.616 adresser – jeg har indtil videre ikke mødt en server med den slags hukommelseslager, så din XP derhjemme kommer nok heller ikke til at løbe tør for memory lige foreløbig.

Så den store forskel er altså, hvor meget hukommelse computeren kan udnytte.

Med det på plads, burde det være meget enkelt…men det er det bare ikke.

64 bit = performancetab.

Okay, nu begynder det at blive teknisk.

Når man programmere benytter man sig af det der hedder simple varibale og objekter. Simple variabler er sådan noget som heltal (integers), det er tegn (char), linier (strings), og lignende, men man benytter sig også af objekter, der typisk er nogle simple variabler, og nogle måder at tilgå disse variabler på. Det betyder ét objekt kan indeholde 3 heltal, 1 flydene kommatal, og 2 char – men i moderne sprog som java og .NET betyder dette blot, at objektet indeholder referencer (adresser) til simple objekter, der indeholder variablen, og en metode til at tilgå denne.

Og hvorfor er det så interessant?

En reference er en adresse, da en 64bit adresse fylder cirka dobbelt så meget i hukommelsen, end en 32bit adresse, betyder det at størrelsen på objekterne stiger. Da heltal også flytter sig fra at fylde 32bit til 64bit, og dette sker med en helt del andre avriabeltyper, betyder det at objektstørrelsen i hukommelsen vil stige, alene fordi du skifter fra 32bit til 64bit – faktisk vil den gennemsnitlige objektstørrelse stige med cirka 40 procent.

Det betyder, at for at du har den samme mængde pladser til din rådighed, skal du som minimum have 40 procent mere hukommelse i din maskine, når du skifter fra 32bit til64bit. Da grænsen for 32bit systemer går ved 4GB, betyder det at hvis du vil overveje 64bit systemer, bør du som minimum have 6GB RAM at gøre godt med.

Nå – men vi slutter ikke helt her.

Når et objekt skal behandles af CPU’en, flyttes det fra hjukommelsen, ned gennem bussen og rammer CPU’ens cache. Cachen er en lille bitte hukommelse der sidder direkte på CPU’en og er super hurtig, herfra flyttes objektet videre ned i 1. level cachen og til sidste får man lidt CPU-tid, og beregningen sker. Cache er lavet for at CPU’en skal brug mindst mulig tid på at vente på data. Jo større din cache er, jo mindre tid skal du vente. Da 2nd level og 1st level cache er rigtig dyr, er det ofte størrelsen på disse lagre der bestemmer prisen og hastigheden på din computer.

Når vores objekter nu er blevet 40% større går det ikke kun ud over vores RAM. Pludselig bliver udnyttelsesgraden af din cache også forringet med 40%, hvilket betyder der er plads til færre objekter i din cache. Dette medfører performancetab, eller rettere ydelsestab. På en almindelig hjemmecomputer taler vi om tab på 20-30 procent.

Bruger du din computer til internet, lidt word-skrivning og nogle regneark, har dette ikke den store indflydelse, til gengæld har det overhovedet ingen indflydelse at du skifter fra 32bit til 64bit, fordi du har ikke brug for den ekstra mængde hukommelse du kan allokere.

Bruger du din computer til spil, kan det have en temmelig grim effekt på hvordan dit spil arter sig. De fleste spil er 32bit, og ofte kan de internt ikke bruge mere end 2GB RAM, da de bruger den sidste bit i deres adresseallokering til andet. Selv idag, benytter de færreste spil sig af hukommelse ud over 1 GB, så at have 8 GB RAM er altså cirka 5GB spild, plus en ineffektivsering af din computer.

Bruger du din computer helt specielt, har du en server med en meget stor database på (og 1 million rækker på MySQL er IKKE en stor database), eller studere du på universitetet og skal bruge nogle ekstremt præcise målinger, så giver 64bit rigtig god mening – men så er du sikkert også klar over dit behov.

Lad os slå det fast én gang for alle, har du 4GB RAM, og vil gerne udnytte de sidste 500MB, kan det IKKE betale sig at opgradere. Du skal minimum have 6GB, og iøvrigt udnytte dem, før det giver mening – hverken World of Warcraft, MS word eller det at du bruger 4 tabs når du surfer kommer i nærheden af den mængde pladsforbrug!

Hvordan finder jeg ud af mine behov?

Nemt – du starter noget memory-overvågning op. På Windows er det din taskmanager, der kan findes ved at trykke Ctrl-Shift-Esc ned. Når den kører, logger den også dit memoryforbrug. Så starter du dit spil op, eller de programmer op du plejer at bruge, og kigger på hvor meget hukommelse din maskine reelt bruger. Kommer du over 2GB er jeg imponeret!

I Linux er det top der skal køre. Start en terminal op, og skriv ‘top’ – så kan du hele tiden se dit forbrug.

Som slutnote kan det siges, at ovenstående gælder, uanset om du kører Windows, Linux, UNIX, MacOS eller et vilkårligt andet operativsystem.

• Jeg er i tvivl om læsernes niveau her på bloggen, og vil rigtig gerne høre din mening om ovenstående artikel?
• Er der noget der er for dårligt forklaret, bruger jeg for meget tid på at forklarer hvad der sker, eller er det alt alt for teknisk?
• Er du interesseret i flere lignende artikler, eller ser du helst at det her er den sidste af sin art?

Al respons tages ad notum.

Linux er ofte omgivet af myter om at der er langt færre fejl i deres software…hvilket nok ikke helt stemmer overens med virkeligheden, men sandsynligvis mere er en afledt effekt af, at de fleste Linux-admins interessere sig så meget for produktet, så deres systemer er temmelig godt patchet op.

Anyhow, sidder du med en Linux-distro der benytter DHCP-klienten fra Internet Systems Consortium (ISC), hvilket flere af de store Linux-distroer gør, skal du måske overveje at få patchet dit system.

Fejlen kan udnyttes ved at en tilrettet DHCP-server sender en speciel pakke til klienten, der udnytter en buffer-overflow til at afvikle kode.

De pårørte versioner er 2.0, 3.0, 3.1, 4.0 og 4.1.

Du kan rette fejlen, ved at opdatere din DHCP-klient – en ny version kan hentes på ISCs hjemmeside.