Har du et Windows problem?
Hvis du har et Windows problem, så trøst dig: Du er ikke ene om det.
En hurtig søgning via Googles Keyword Tool viser nemlig, at der er ca. 201.000 månedlige søgninger på “Windows problem” og desuden 165.000 søgninger på “Windows problems” og 60.500 på “Windows XP problems” foruden 5.400 på “problem in Windows” og 22.200 på “Windows 7 problems“. Der er desuden nogle øvrige søgninger, der ligner de sidstnævnte.
Til sammenligning er der 9.900 søgninger på “Mac OS problem” (og ikke nogen på “problems” osv.).
I øvrigt er der 49.500 hver måned, der søger efter hjælp på “computer problem“.
Hvad giver det i procenter? Og hvordan er det statistisk med sammenhængen imellem folk, der bruger Windows, og folk, der bruger Mac OS?
Med andre ord: Har Mac-brugere lige så mange problemer som Windows-brugere?
Hvis vi er flinke og nøjes med at sammenligne de to direkte søgeresultater:
201.000 på Windows problem og
9.900 på Mac OS problem
Så giver det:
95,3 % Windows problem og
4,7 % Mac OS problem.
Hvor mange brugere er der så af hver slags?
Ifølge Market Share var der i sidste måned 90,59 % Windows-brugere og 4,44 % Mac OS-brugere. Når disse to tal til sammen ikke giver 100, skyldes det, at der også er Linux-brugere m.m. Disse udgør 4,96 %. Til sammen giver disse brugere 99,99 %, så der er nok afrundinger rundt omkring, der får tallene til ikke at passe.
Hvis vi kun ser på tallene for Windows og Mac OS, og tager det ud af 1000 brugere, så er der:
905,9 Windows-brugere og
44,4 Mac OS-brugere.
Det giver 95,33 % Windows og 4,67 % Mac.
Hvis vi husker tilbage til statistikken over Windows problem og Mac OS problem, så er det næsten præcist samme tal, nemlig 95,3% og 4,7 %.
Så ifølge denne højst uofficielle undersøgelse, som ikke stemmer overens med mine egne erfaringer med Windows og Mac, så har Windows-brugere og Mac-brugere lige store problemer med deres styresystem.
Oh, nu “glemte” jeg også også alle de andre relaterede søgninger på Windows-problemer
Nu når vi har rundt regnet 95% af hele verden der bruger Windows.
Så vil jeg nok også tro at hvis vi ser på dem over 60-70 vil 99 procent af dem bruge Windows. Ikke for at nedgøre dem over 60, men så tror jeg at de fleste Mac brugere er lidt bedre til computere og ved hvad de laver.
Det er nok ikke tilfældet ved mange Windows brugere, jeg tror gerne Mac OS X er mere stabilt. Men også at Microsoft har et lidt mere “uheldigt” marked.
Correct me, if I’m wrong..
Rundt regnet 90 % bruger Windows, ifølge den statistik jeg fandt og glemte at linke til:
http://marketshare.hitslink.com/report.aspx?qprid=11.
Jeg ved ikke med din antagelse af, at folk, der bruger Mac, ved mere om computere. Det tror jeg ikke nødvendigvis, at de gør. Jeg har kendt Mac-brugere, som vidste stort set nul om computere, og fakta er, at det er lettere at bruge en Mac, hvis man intet ved om computere, end det er at bruge Windows.
Men disse Mac-brugere (som ikke ved så meget om computere) er sandsynligvis blevet Mac-brugere, enten fordi andre har anbefalet det, eller fordi der var det på deres arbejdsplads.
Mange andre, som er usikre i brugen af en computer, vælger Windows, fordi de så mener, at de nemmere kan få hjælp fra familie og venner. (Indtil disse bliver trætte af det).
Det er også meget sjovt at se forsiderne på computer-magasiner her i Frankrig. Gang på gang ser jeg store overskrifter på hovedartikler som: 10 måde at få Windows til at køre ordentligt igen eller de 100 største Windows-problemer eller lignende. Mens på Mac-bladene er der kreative opskrifter på at gøre dit og dat.
Jeg har ingen Windows-problemer! Hvorfor har jeg ikke det? Jo, jeg er blevet den glade bruger af iMac. Og hold da op, hvor det er skønt at arbejde med
——————
Der er altså rundt regnet 90% Windows-brugere. Det er der jo fordi, at når “hr og fru Hakkebøf” skal ned i en forretning for at købe en computer, så sælges der næsten kun pc’er med en Windows installeret. Disse pc’er fås til relative lave priser. Det gør Mac’s ikke! En Mac er en noget dyrere computer at anskaffe.
En anden god grund til den store udbredelse af Windows-pc’er er, at når “hr og fru Hakkebøf” skal købe computer, så SKAL det være med Windows. For det har de ovre ved familien Tyksen, hos onkel Børge, nede på arbejdspladsen, osv. Windows er herskeren – endnu!
Men folk er dog ved at rokke på sig. Stille og rolig er flere ved at blive klar over, at der findes andet end Windows. Derfor stiger antallet af brugere med Linux og Mac. Så når bare en enkelt i nabolaget eller familien bruger fx Mac, så er der knap så langt til, at når man skal have ny computer, godt tør tage springet til noget nyt.
Windows-problemerne: Min erfaring er, fra dem jeg kender, support på nettet, at folk til tider har større eller mindre problemer med Windows. Generelt interesserer det dem nemlig ikke, hvordan man får sin pc med Windows til at fungere optimalt. De klikker og digger på alverdens ting, der popper op, når de sidder ved deres computer. Og pludselig fungerer pc’en mærkelig. Så giver de sig til at søge på nettet, prøver at finde en løsning i en bestemt debat-gruppe for pc-hjælp – eller som jeg ofte oplever det på min fordør: DING, DONG, DING, DONG … Ka’ du ik’ liiige komme over at kigge, der er gået ged i den!
Der er altså rigtig mange, der har problemer med deres Windows. Det har folk der bruger Mac eller Linux ikke i samme grad. De interesserer sig nemlig markant mere for deres computer, og er for det meste i stand til selv at løse problemerne. Måske med lidt hjælp i en speciel debatgruppe – og det kører problemtfrit igen.
Bare sådan “lidt” mening fra en tidligere Windows-bruger
/Svend Erik
Hah, jeg tror gerne Macs er bedre en PC’er..
Jeg overvejer selv at få anskaffet enten en iMac eller Macbook…
Men jeg har Windows, og jeg har ingen problemer, men Macs de gør mig så facineret i butikker. Det er helt vildt.
Ja ja klap lige hesten ;o) – Britt er jo nok den mest tro Mac bruger jeg har været ude for.
Men jeg (dukker hovedet) bruger med stor fornøjelse Windows – men jeg kan da godt se en kæmpeforskel på de to systemer og jeg har for nylig været inde for at hjælpe en Mac bruger med at flytte nogle filer fra HD til et ekstern drev – tak skæbne det var træls – det lykkedes ikke… og mig som har undervist i EDB siden 1984 – surt!
Det skal også nævnes, at det sikkert er fordi jeg ingen erfaring har med Mac – de snakker absolut ikke samme “sprog”.
Det er vel i bund og grund de samme problemer der var, da man skulle vælge om man ville have en VHS eller Beta båndoptager – det var ikke den bedste der vandt, men sikkert dem der havde flest reklamepenge og sådan tror jeg også, det er i forhold til Windows og Mac
Hvis du har haft problemer med at flytte filer til et eksternt drev, kan det skyldes, at det var formateret til Windows. For ellers er det bare træk og slip. Intet kunne være lettere.